Begreber om energi og vinduer
Der er en række begreber, som er gode at kende, når man beskæftiger sige med vinduer og energiforhold i boliger. Især ved valg af nye vinduer eller udskiftning af ruder giver det mening, at kende begreberne for at forstå, hvad man vælger mellem.
Vi har samlet de vigtigste begreber om energi og vinduer her.
Begreb |
Forklaring |
---|---|
U-værdi | U-værdien er et udtryk for, hvor godt ruder og vinduer isolerer – varmetab er derfor et andet udtryk for u-værdi. Jo lavere u-værdi jo bedre isolering. U-værdien ligger mellem 0 – 5,8. Vinduer og ruderes isoleringsevne er forskellige og kan derfor ikke sammenlignes. Vinduer vil have dårligere isoleringsevne, end hvis man blot sammenligner med ruden. Sammenlign derfor altid ruder med ruder og vinduer med vinduer. |
g-værdi | g-værdien er et udtryk for, hvor meget solenergi der kommer ind gennem ruden. Solenergitransmittans er et andet ord for g-værdi. Jo højere g-værdi jo mere solenergi kommer ind. G-værdien ligger mellem 0 – 100. |
Lystransmittans | Lystransmittansen angiver, hvor meget dagslys, der passerer gennem ruden og ind i bygningen. Lystransmittansen kaldes også Lt og angives i procent. |
Lyddæmpning | Vinduer og ruders lyddæmpning angives med et reduktionstal målt i dB. Jo højere reduktionstal jo bedre lyddæmpning. Vinduer og ruderes lyddæmpning er forskellige og kan derfor ikke sammenlignes. Vinduer vil have dårligere lyddæmpende egenskaber, end hvis man blot sammenligner med ruden. Sammenlign derfor altid ruder med ruder og vinduer med vinduer. |