Energibesparelse på vinduer

Vinduerne er et godt sted at starte en energirenovering, da de har stor betydning for det samlede energiforbrug i boligen – og man behøver ikke skifte til nye vinduer for at opnå en stor energibesparelse.

Både optimering af de eksisterende vinduer og skift til nye vinduer giver store energibesparelser. Hvad der bedst kan betale sig, kommer an på en konkret vurdering, som din glarmester kan hjælpe dig med.

Har du ældre vinduer i god stand, så kan du komme langt ved at skifte ruderne til nye energiruder.

Gamle vinduer i ældre huse bør bevares, men det forhindrer heldigvis ikke en energioptimering af vinduerne. Såfremt vinduerne er i god stand, så vil montering af forsatsvinduer være en perfekte løsning.

Med Energiberegneren kan du se, hvor meget forskellige nye løsninger sænker dit energibehov og hvor mange penge du kan spare. Ved at indtaste areal og din opvarmningsform kan du se, hvor mange penge du sparer om året, og hen over ruderne/vinduernes levetid.

Spar energi på forskellige måder

Der er grundlæggende tre veje at gå, hvis du vil gøre noget ved dine vinduer for at opnå en energibesparelse.

1. Opdatere gamle vinduer med indvendige forsatsvinduer

Forsatsløsninger gør det muligt at beholde gamle bevaringsværdige vinduer med et lag glas, der ikke længere lever op til energikravene. Ofte er gamle vinduer i god kvalitet og passer til husets arkitektur, så den bedste løsning er montering af forsatsvinduer med energiglas. Det vil have stor betydning for energiforbruget og komforten i boligen og samtidig kan det mindske støjproblemer betragteligt.

> Læs om de forskellige forsatsløsninger

2. Opdatere vinduer fra 70’erne med nye 2 eller 3 lags energiruder

Fejler selve vinduet ikke noget, er der ingen grund til at skifte det. I stedet er det godt for både pengepungen og miljøet at forbedre det eksisterende vindue. Ved at skifte gamle termoruder til energiruder får du alle fordelene, selvom det er de samme vinduer.
Ruder skiftes hurtigt og for få midler – især hvis energibesparelsen regnes med. Hvis du skifter fra termoruder til energiruder, så er der virkelig noget at hente.

Er du i tvivl – svarene på 5 enkle spørgsmål vil hjælpe dig på vej til et svar på, om det er tid til at skifte vinduer eller ruder?

> Læs om alle fordelene ved energiruder

Vælger du at skifte ruderne, så husk at du kan søge håndværkerfradrag.

3. Skifte til helt nye vinduer med 2 eller 3 lags energiruder

Er vinduerne rådne eller fungerer de dårligt, så bør hele vinduet med karm og ramme skiftes. Det samme kan gøre sig gældende, hvis vinduerne ikke passer til huset rent arkitektonisk.
Nye vinduer er typisk dyrere end blot at skifte ruden.
Udover at nye vinduer vil sænke energiforbruget i boligen, så vil du også opnå et bedre indeklima og dermed en større komfort i hjemmet.

> Læs mere om vinduer og vinduesudskiftning

Skiftes hele vinduet, så er der mulighed for at søge Energirenoveringspuljen. Læs mere om mulighederne for tilskud til energiforbedringer

Pas godt på dine vinduer – så holder de længe

Nye energiruder holder i 25 år, og ofte længere. Og et nyt vindue kan typisk holde i 50 år. Vi har lavet en guide til, hvordan du kan lave eftersyn af din vinduer, når du alligevel er i gang med vinduespudsningen.

Se også:

Vores energiberegner er nem at bruge
– videoen her forklarer hvordan.

Opnå energibesparelse med opdaterede vinduer

Træk eller kuldenedfald?

Oplever du træk fra vinduerne, så kan det skyldes flere ting. Det kan være kold luft, der strømmer ind ved utætte tætningsbånd eller andre utætte samlinger i vinduet.

“Træk” kan også skyldes kuldenedfald, som opstår, fordi vinduerne isolerer dårligt. Luften omkring vinduerne vil derfor afkøles, hvilket får den til at søge nedad og giver oplevelsen af træk.

Få hjælp fra glarmesteren til at finde problemet – nye ruder og udskiftning af tætningsbånd vil ofte løse problemet.

Overvej mulighederne

Når du skifter ruder eller vinduer har du mulighed for at tilvælge funktioner i dine vinduer. Det gælder fx:

Gode råd og vejledning

Få hjælp, gode råd og vejledning til dine glasprojekter – uanset om det handler om med skader, rengøring eller vedligehold.

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.