Privacy glass

Privacy glass kan med et tryk på en knap skifte mellem at være matteret og gennemsigtigt.

Glasset består af to stykker glas, som lamineres sammen. Folien er en særlig folie, der indeholder flydende krystaller. Når der sættes strøm til folien, retter alle krystallerne sig ind og glasset bliver gennemsigtigt. Når strømmen slukkes vil krystallerne falde tilbage i en uordnet struktur, og glasset er mat igen. Skiftet mellem de to stadier sker meget hurtigt, så der er ingen ventetid på, at glasset skal blive klart eller mat.

Privacy glass kan indbygges i termoruder og andre konstruktioner og kan anvendes både udendørs og indendørs. Privacy glass benyttes ofte i døre, badeværelser og møderum. Der kan også findes eksempler på, at privacy glass er benyttet i brusevægge. Ved anvendelsen af Privacy glass skal man være opmærksom på, at der skal trækkes ledninger mellem glas og styringsenhed.

Privacy glass er også anvendt til offentlige toiletter i Tokyo – læs artiklen fra Fagbladet GLAS 3/2020.

Gode råd og vejledning

Få hjælp, gode råd og vejledning til dine glasprojekter – uanset om det handler om med skader, rengøring eller vedligehold.

Få gode råd

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.