Klimalastbrud

Klimalastbrud på flerlagsruder opstår uden, at glasset har været udsat for stød, slag eller lignede.

I en termo- eller energirude er der et eller to forseglede hulrum alt efter, om det er en 2-lags eller en 3-lags ruder. Trykket inde i rudens hulrum er bestemt af temperaturen på produktionstidspunktet og af fabrikkens placering i højde over havets overflade – altså af barometertrykket på præcis det tidspunkt og det sted, hvor hulrummene blev forseglede.

Forskellige faktorer kan påvirke en rude og i sidste ende få glasset til at gå i stykker. Det gælder fx udefrakommende ting som vind og sne – deraf begreberne vind- og snelast. Men det gælder også påvirkning af trykket inde i ruden, der kaldes klimalasten

Hvad er klimalastbrud

Klimalastbrud skyldes, at trykket inde i ruden ændres. Det sker typisk ved temperatursvingninger, eller når det atmosfæriske tryk ændres i forhold til det oprindelige tryk inde i ruden.

Efter produktion og montage er trykket i ruden afhængigt af temperaturen, der hvor den befinder sig. Ændringer i temperaturen vil derfor give trykændringer i ruden. Kulde får trykket i ruden til at falde og glasset vil bøje indad. Varme øget trykket og glassene bøjer udad.

Når trykændringen bliver for stor, bryder glasset i ruden – et såkaldt klimalastbrud opstår.

Karakteristisk mønster i klimalastbrud

Et klimalastbrud er ret nemt at konstatere, da brudene har et meget karakteristisk mønster. Figuren illustrerer, hvordan revnerne spænder fra glaskanten tæt ved hjørnerne og ind over midten af ruden.

Ruder med særlig risiko for klimalastbrud

Der er stor forskel på risikoen for klimlastbrud alt efter dimensionerne på ruden.
Nogle ruder er i særlig stor risiko for klimalastbrud:

• Ruder med 3 lag glas har større risiko for klimalastbrud, da det inderste og de yderste glas påvirkes af tryk fra to hulrum i stedet for et.
• Meget aflange ruder er også i større risiko for klimalastbrud, ligesom ruder i visse faconer er det.
• Ruder i tagkonstruktioner er også mere udsatte for klimalastbrud, da glassets egenvægt i sig selv påvirker udbøjningen. Derudover skal glassene også modstå påvirkning fra trykændringer.

Se også: