Nyere typer af glas
Moderne glas typer byder på mange forskellige egenskaber og anvendelsesmuligheder. Ved valg af glastype til din næste glasløsning bør du overveje funktionalitet, sikkerhed, energibesparelse og æstetisk.
Her får du en oversigt over de nyeste typer af glas – med deres fordele, egenskaber og anvendelsesområder.
Klik på de forskellige glastyper for en nærmere beskrivelse.
| Glastype | Karakteristika / egenskaber | Anvendelse |
|---|---|---|
| Floatglas | Almindeligt klart glas Basisglas, som kan forarbejdes og dermed blive til mange af de andre moderne glastyper. |
Bliver ved forædling/forarbejdning til mange af de andre glastyper. Bruges fx til interiørløsninger i glas og drivhuse |
| Energiruder | Flere lag glas sat sammen med en kantprofil giver glas med lav U-værdi Bidrager til opvarmningen af bygningen og holder på varmen. |
Alle bygninger, hvor varmebesparelse og komfort er vigtig. Vinduer i beboelsesejendomme og glasfacader laves i dag med energiruder. |
| Hardcoated energiglas | Floatglas med en tynd metalbelægning, der derved får en bedre isoleringsevne | Forsatsvinduer og koblede vinduer, der monteres på gamle vinduer |
| Lamineret glas | Består af flere lag glas med en folie imellem, som holder glasset sammen ved brud. Godkendt som personsikkerhedsglas |
Anvendes hvor der er krav eller ønske om personsikkerhedsglas. Nogle typer lamineret glas kan bruges som sikringsglas. |
| Termisk hærdet glas | Varmes til høj temperatur og hurtigt afkølet – langt stærkere end almindeligt glas. Godkendt som personsikkerhedsglas |
Anvendes hvor der er krav eller ønske om personsikkerhedsglas. Døre, glasvægge, badeværelsesglas, glashylder. |
| Heat Soak testet glas | Hærdet glas, som er heat soak testet Minimerer risikoen for spontangranulering |
Bruges for at undgå spontangranulering. |
| Varmeforstærket glas | En forædling af floatglas. Øget styrke, men er IKKE personsikkerhedsglas |
Hvor der er krav om øget styrke eller hvor der er store temperaturvariationer. |
| Kemisk hærdet glas | Tynde glas med stor ridsefasthed | Telefoner, kameraer og andre elektronikprodukter |
| Jernfattigt glas | Også kaldet diamantglas Mindre jernindhold giver et klart og farveløs glas (uden den grønlige nuance) |
Interiørløsninger, udstillingsvinduer og andre steder, hvor man ikke ønsker det grønlige skær i glasset |
| Ornamentglas / råglas | Uigennemsigtigt eller mønstret glas | Vinduer hvor man vil have lys ind men begrænset indkig. |
| Fugleglas | Glas med mønstre eller markeringer for at beskytte fugle mod kollisioner. | Overalt hvor glasflader er store og der flyver mange fugle. |
| Keramisk glas | Glas med høj varmemodstand. | Brændeovne, komfurer og industrimaskiner. |
| Emaljerede glas | Glas med indbrændt glasur eller emalje | I facader (fx som dekoration), stænkplader. |
| Trådglas | Glas med metaltråde indstøbt | Ældre branddøre, industribyggeri, visuel afskærmning. |
| Privacy glass | Kaldes også opalt glas eller smart glas Glas der kan være gennemsigtigt eller opalt afhængigt af behov (elektronisk eller mekanisk). |
Badeværelser, mødelokaler, vinduer mod naboer eller offentligt rum. |
| Solafskærmende glas | Farvede eller belagte glas, der nedbringer solopvarmning | Indgår i energiruder. Bruges ved glaspartier og glasfacader, hvor solopvarmning er generende. |
Hvorfor vælge nyere glasformer?
- Sikkerhed: Hærdet og/eller lamineret glas minimerer risiko ved brud.
- Energieffektivitet: Energiruder og hardcoated glas reducerer varmetab og bidrager til lavere varmeudgifter.
- Lydisolering: Flere glaslag og laminering kan dæmpe støj udefra.
- Æstetik & komfort: Klarhed, transparens, mønstre og muligheden for at forhindre indkig giver fleksibilitet i design i af glasløsninger.
- Sikring: I visse bygninger er der krav til fx brandmodstand eller indbrudssikring – nyere glastyper kan opfylde disse krav.
- Solafskærmning: Undgå overophedning og spar penge til nedkøling.
Vælg den rigtige glastype
Når du skal vælge glas til din bolig eller erhvervsbygning:
- Vurdér formålet – Er det til vindue, tag, glasfacade, skydedør eller glasværn?
- Sikkerhed – Er kravet om sikkerhed ved brud i glasset vigtigt?
- Sikring – Skal glassets sikre mod indbrud, hærværk, skud eller eksplosioner?
- Lysindfald vs. indkig – Vil du have maksimalt lys eller ønsker du privatliv?
- Energibesparelse – Ruder med lav U-værdi giver mulighed for at spare på energi til opvarmning.
- Vedligehold – Hvor nemt glasset kan rengøres og holdes.
Hvilken glastype opfylder dine behov bedst?
De nyere typer glas gør det muligt at lave glasløsninger, hvor funktion og design kombineres på nye måder. Det er derfor muligt at prioritere både sikkerhed, energi, æstetik eller komfort. Ved at vælge den rette glastype kan du optimere både din boligs værdi og øge komforten samtidig.
Brug for hjælp?
Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.
Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.




