Film på glas
Der findes en lang række forskellige film, der kan monteres på glas og ruder. Filmene har forskellige egenskaber og visuelle udtryk.
Herunder gennemgås nogle af de effekter, der kan opnås med film.
Film forhindrer indkig
Ofte anvendes film til at forhindre indkig i boligen på en måde, hvor dagslyset stadig kommer ind. Filmene er ofte matterede og minder om matteret glas.
Fordelene ved film er, at man kan nøjes med at dække dele af ruden, så for eksempel kun den nederste del af ruden matteres.
Kig kun ud – ikke ind
Der findes også film, der muliggør udsyn men forhindrer indkig – hvis der er lysere udenfor end indenfor. Dette kan for eksempel være hulfilm. I hulfilmen sikrer en lang række små huller, at dagslys kan komme ind, selvom man ikke kan kigge ind gennem ruden.
Hulfilm kan dekoreres med print, hvilket giver meget stor valgfrihed i designet.
Film til dekoration af glas
Film kan fås i mange farver og mønstre. Enkle grafiske mønstre bruges blandt andet til tydelig afmærkning af dør- og glaspartier, så de ikke overses. Folien kan udskæres som mønstre, logoer, husnumre eller andet – kun fantasien sætter grænser.
Se også:
På billederne kan effekten af hulfilm ses, ved hhv. tændt og slukket lys i lokalet bag døren.
Brug for hjælp?
Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.
Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.