Sandblæsning af glas

Ud over at være dekorativ, og ofte med mange flotte detaljer, så forhindrer sandblæsning indkig samtidig med, at lyset stadig kommer ind.

Sandblæsning ses ofte på dørruderne i ældre etageejendomme i de større byer og forbindes derfor ofte med ældre bevaringsværdige huse.
Ved skader på eksisterende sandblæste ruder, er det muligt at få lavet nye ruder, da de originale skabeloner eksisterer endnu. Det er derfor muligt at genskabe ruderne præcis som de originale.

Sandblæst glas i moderne indretning

Men sandblæsning kan også bruges i den moderne indretning. Det kan for eksempel være til dekoration af glasløsninger på badeværelset, mønstre eller logoer i spejle med videre. Især på badeværelserne kommer sandblæsningens gode egenskaber til sin ret. Sandblæsningen er meget hårdfør og tager derfor ikke skade af vand eller opløsningsmidler.

Tag glarmesteren med på råd

Skal glasset bruges i enten opgangsruder, bruseløsninger eller tilsvarende, så kan der være krav om anvendelsen af personsikkerhedsglas. Tag din lokale glarmester med på råd – han kender reglerne.

I dag er der nogle få firmaer, der har specialiseret sig i sandblæsning. Din lokale glarmester eller Glarmesterlauget kan hjælpe dig med kontakt til disse virksomheder.

Se også:

Sandblæsning på glas giver mulighed for mange forskelligartede dekorationer.

Gode råd og vejledning

Få hjælp, gode råd og vejledning til dine glasprojekter – uanset om det handler om med skader, rengøring eller vedligehold.

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.