Glastrapper og glasgulve
Der er ingen grund til at træde varsomt med en glastrappe eller et gulv af glas – så længe det er lavet af en rigtig glarmester.
En glastrappe er en smuk detalje, der ikke blokerer for dagslyset og bevarer fornemmelse af rum. Hvis udtrykket skal være endnu mere luftigt, kan du nøjes med trin, som kun er monteret i væggen og derfor optager minimal plads.
Glarmesteren ved præcis, hvordan en trappe skal bygges, så den er stabil og slidstærk og samtidig har et let udtryk.
Gulvglas kan bidrage til at dagslyset kan strømme gennem hele bygningen, så der er mindre behov for kunstig belysning indendørs. Samtidig er gulvglas en spændende måde at holde rummet åbent og få etagerne til at virke mere sammenhængende.
Glarmesteren monterer gulvglasset, så det kan holde til det samme som et almindeligt gulv – bare helt i glas.
Grønt eller farveløst glas i gulvet?
Når mange lag almindeligt glas lamineres sammen til gulvglas, får det et grønligt skær. Det skyldes jernindholdet i glasset.
Vil du gerne have lagt helt transparent og farveløst gulvglas, kan du vælge jernfattigt glas. Det holder sig gennemsigtigt, uanset hvor mange lag der er.
Brug for hjælp?
Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.
Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.