Omkring år 1920 opfandt belgieren Fourcault en ny metode til at fremstille glas.

Metoden fungerede ved, at glassets komponenter blev smeltet i et stort kar. Karrene kunne have dimensioner på op til 40 meter i længden, 11 meter i bredden og fyldes op til 160cm oven bunden med flydende glas. Sådan et kar kunne derfor indeholde op mod 1250 tons flydende glas.

Trækkes op gennem køletårnet

Fra karret trækkes et glasbånd lodret op gennem et køletårn, hvor der sidder en lang række ruller, der støtter glasset, mens det langsomt køles ned.
Køletårnet er cirka 5 meter højere end smeltekarret, og når glasset når toppen af køletårnet skæres det af, og bæres med håndkraft til bukken, hvor det stilles.

Der kunne være op til flere køletårne henover smeltekarret, og tårnene kunne indstilles til forskellige glastykkelser.

På et minut kunne der trækkes cirka 40cm 3mm glas, eller 30cm 4mm glas. Medarbejderne i toppen af køletårnene har derfor skulle arbejde effektivt for at fjerne glasset løbende.

Trukket glas fremstillet efter Fourcaults metode kan kendes ved en bølget overflade med tydelige striber.

Se også: