Malede og emaljerede glas

Skal hele glasset være dækket af en ensartet heldækkende farve, kan man vælge at bruge malede eller emaljerede glas.

Malede glas

Det kræver særligt udstyr at male overfladen på glas, så der sikres en ensartet og jævn belægning på hele glasset.
Ved at afmaske glasset med udskåret film, er det muligt at opnå mønstre eller skrift på glasset, fordi malingen kun rammer dele af glasset.
Malet glas kan hærdes og lamineres.
Skal der bruges hvide eller meget lyse farver, kan det være en fordel at anvende jernfattigt glas, der har et mindre grønt skær end almindeligt glas.

Emaljerede glas

Emaljering er en form for maling, der ligges på glasset og herefter brændes fast i overfladen ved at hærde glasset. Det sikrer, at emaljen sidder fuldstændig fast på glasset og ikke tager skade af vejrliget, rengøring eller andet.
Emaljering kan leveres i mange farver – nogle har ofte anvendte standardfarver, andre hele Ral- eller NSC-spektret.
Emaljeglas kan også lamineres eller bygges ind i termoruder.

Se også:

Gode råd og vejledning

Få hjælp, gode råd og vejledning til dine glasprojekter – uanset om det handler om med skader, rengøring eller vedligehold.

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.