Personsikkerhedsglas

Personsikkerhedsglas anvendes, hvor der er behov for ekstra sikkerhed for at mennesker ikke kommer til skade, selvom glasset går i stykker.

Det er typisk steder med fare for kollision med glasset eller ved anvendelse af glas som værn mod fald og ulykker – det kan for eksempel være på altaner og svalegange og ved trappenedgange.

Hvad er personsikkerhedsglas?

Personsikkerhedsglas ligner almindeligt glas og kan bygges ind i termoruder og andre glaskonstruktioner uden det bemærkes.

Der findes tre typer personsikkerhedsglas:

  • Lamineret glas
    Flere lag glas lamineres sammen om en folie, som holder, selvom glasset smadres.
    Læs om lamineret glas.
  • Hærdet glas
    Glassset bryder i små ufarlige skår, når det går i stykker.
    Læs om hærdet glas.
  • En kombination af hærdet og lamineret glas
    Her lamineres to eller flere lag hærdet glas sammen.

For at glas kan kaldes for personsikkerhedsglas, skal det være klassificeret efter DS/EN 12600.

Krav om personsikkerhedsglas

Med Bygningsreglementet 2018 kom der en vejledning med krav til anvendelsen af personsikkerhedsglas. Vejledningen dikterer, hvornår der som minimum skal anvendes personsikkerhedsglas ved nybyggeri mv. Vejledningen kan hentes her.
Man må også gerne bruge personsikkerhedsglas på steder, som ikke er nævnt i vejledningen.

For at kunne foretage det rette glasvalg er det vigtigt at kende til de forskellige glastyper samt vide, hvilke belastninger glasset vil blive udsat for. Korrekt valg og dimensionering af personsikkerhedsglas kræver indsigt i glas og det er derfor en god ide at alliere sig med en fagmand.

Hvorfor skal der bruges personsikkerhedsglas?

Overordnet er der 4 typer af skader, som brugen af personsikkerhedsglas skal beskytte mennesker mod

  1. Kollision
  2. Skæreskader
  3. Nedfald
  4. Nedstyrtning

Se også:

Gode råd og vejledning

Få hjælp, gode råd og vejledning til dine glasprojekter – uanset om det handler om med skader, rengøring eller vedligehold.

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.