Cylinderglassets størrelse er begrænset af lungerne på den glaspuster, der skal puste cylinderen. Glas over to meter lange blev derfor ikke produceret.

Cylinderglas metoden blev opfundet omkring år 500-600 men først udbredt omkring år 1100.

Cylinderglas fremstilles ved, at den varme glasmænge optages på en glaspipe og glasset blæses op til en æggeformet boble. Boblens mindste ende opvarmes og åbnes op. Herefter kan den åbne ende trykkes sammen som et 8-tal. Nu kan glasset overføres til en ny glaspipe, og blæsningen af cylinderen begynder. Når cylinderen er blæst op til fuld størrelse, skæres enderne af. Det tilbageværende glasrør placeres herefter i en afkølingsovn. Efterfølgende kan cylindrene flækkes på langs og placeres i en udglatningsovn.

I dag kan man stadig få mundblæst cylinderglas. Dette bruges mest til restaureringer og kunstværker.

Se også: