Omkring år 1900 blev der i både Tyskland og Amerika udviklet en mere moderne og industrialiseret metode til blæsning af cylinderglas.

I stedet for at puste glasset med lungerne, blev glaspipen nu tilkoblet en stor kompressor. Kompressoren sørgede for en konstant ensartet luftstrøm. Derved kunne cylinderglassene lige pludselig produceres op til 12 meter i længden og med en diamter på cirka 80 cm. En diameter på 80cm gav en omkreds på cirka 2 meter, og dermed kunne der lige pludselig produceres meget store glas.

Det maskinblæste cylinderglas havde dog ikke en lang levetid idet, at det allerede omkring år 1920 blev erstattet af trukket glas.

Se også: