Spejlglas
Spejlglas er fremstillet ved, at tykt og uklart glas slibes og poleres klart og blankt.
Produktionen af spejlglas begyndte i Frankrig i 1688, hvor de Nehou opfinder spejlglas-metoden. De franske glashytter, der fremstillede støbt glas, blev efterfølgende samlet i en stor glashytte kaldet Saint Gobian.
Spejlglas blev fremstillet ved, at flydende glasmasse blev hældt ud på et bord. Langs bordets kanter var monteret en kantliste. På denne kantliste kunne der rulles en valse frem og tilbage over det varme glas. Kantlisten var således med til at bestemme glastykkelsen, og bordets størrelse bestemte glassets størrelse.
Slibes til man kan spejle sig
Når glasmassen var rullet ud med valsen, blev hele bordet kørt ind i køleovnen, hvor glasset langsomt blev afkølet. Det kolde glas kunne herefter tages ud af ovnen og flyttes fra støbebordet over til slibebordet. På slibebordet blev glasset slebet af flere omgange, indtil det var klart og blankt.
Spejlglasset var blødere end andre glastyper, der blev fremstillet på samme tid. Det var derfor mere modtageligt overfor ridser og skader end for eksempel trukket glas.
Se også:
Brug for hjælp?
Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.
Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.