Floatglas

Floatglas er det man kalder almindeligt, klart glas, som anvendes utallige steder i byggeriet og i interiørløsninger.

Glarmestre og andre, der arbejder med glas, modtager floatglas i store stykker og skærer det ud i de størrelser, der skal bruges. Tykkelsen på floatglas kan være fra 0,4 – 19 mm.
Floatglas på 4 mm bruges typisk i byggeriet og til mindre termoruder. Tykkere floatglas bruges fx til glashylder og større ruder.

Hvad er floatglas

Floatglas kan kendes på den næsten perfekte overflade uden bølger, blærer, urenheder eller andre optiske forstyrrelser.

Almindelig floatglas har den karakteristiske glas-grønne nuance på kanterne. Ønskes et glas helt uden farve skal man i stedet vælge jernfattigt glas, der produceres efter samme metode som floatglas, men med mindre jernoxid i glasmassen.

Hvor bruges floatglas

Floatglas bruges til utrolig mange ting, både som det er og i forarbejdede versioner med flere egenskaber. Glassets nærmest perfekte udseende gør det særdeles velegnet til ruder, da glasset ikke forstyrrer blikket, når man kigger gennem det. Der bruges hvert år mange tons floatglas i facader verden over – i de fleste af dem er glasset lamineret sikkerhedsglas, for at bygningerne skal være sikre at færdes i og omkring.

Floatglas bruges også til fx spejle, glashylder og indramning af billeder.

Hvad er floatglas lavet af

Ved at opvarme blandt andet sand (59%), soda (18%), dolomit (15%) og kalksten (4%) til cirka 1600°C, kan komponenterne smeltes sammen til den glasmasse, som floatglas laves af.

Floatglas og spejlglas i tavler

Hvordan laves floatglas 

Floatglas har sit navn efter den måde, det produceres på. Glasmassen flyder fra smelteovnen ud over et cirka 1000°C varmt tinbad, hvor glasset langsomt afkøles. Den langsomme afkøling er med til at sikre, at der ikke opstår spændinger i floatglasset. Opstår der (for mange) spændinger, vil glasset ikke være til at efterbearbejde.

Når glasset er kølet ned, skæres det ud i tavler, som herefter kan distribueres ud til termorudeproducenter, glasleverandører mv. Glassene skæres normalt i målene 3210 x 6000 mm. Længere glas kan også fremstilles.

En floatglaslinje producerer cirka 250.000 tons glas pr år. Det svarer nogenlunde til 25 millioner kvadratmeter 4 mm tykt floatglas.

Floatglas processen blev opfundet af Sir Alastair Pilkington i 1950’erne og i dag produceres næsten alt planglas på floatglasværker.

Bearbejdning af floatglas

Floatglas kan skæres i mange faconer. Man kan også lave huller i floatglas, både små huller man borer og større huller man skærer ud, fx. til kattelemmen i en rude. Floatglas kan slibes på kanten, hvilket man fx. gør til hylder og spejle mv.

Derudover kan floatglas bearbejdes på flere måder og derved få flere egenskaber.

  • Hærdet glas
    Ved at opvarme floatglas til cirka 680°C for derefter at afkøle det brat, får man hærdet glas. Brudstyrken i hærdet glas er væsentligstørre end i almindeligt floatglas.
  • Lamineret glas
    Floatglas er en af de glastyer, der kan bruges til lamineret glas, som består af to eller flere lag glas, der lamineres sammen om en eller flere folier. Lamineret glas bliver siddende, selvom glasset går i stykker. Derfor kan det anvendes for at give en øget sikkerhed.
  • Floatglas med belægning
    Ved at lægge en tynd belægning på floatglas, kan det opnå særlige egenskaber. Ud fra ordet for belægning på engelsk bruger man begrebet coated glas.Energiglas er et eksempel på floatglas med en belægning.
    En usynlig metalbelægning gør glasset i stand til at holde varmestråler inde i boligen.
    Energiglas bruges i energiruder og hardcoated energiglas kan anvendes som forsatsrude på gamle vinduer.Andre eksempler hvor man bruger en belægning til at tilføre floatglas nye egenskaber er: farvet glas, solafskærmende glas, antirefleks glas og selvrengørende glas.

Se også:

Huller i glas

Når man skal skære runde huller i glas, for eksempel til en ventilator, skal man til ruden fra begge sider.

De mange indbrud man har set i Olsen Banden kan altså ikke lade sig gøre i virkeligheden – man kan ikke lave et rundt hul i glasset fra ydersiden og derefter bare tage den runde cirkel ud.

Se med i videoen herunder, hvor det vises, hvordan man skærer et hul i floatglas.

Gode råd og vejledning

Få hjælp, gode råd og vejledning til dine glasprojekter – uanset om det handler om med skader, rengøring eller vedligehold.

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.