Floatglas anvendes blandt andet til ruder, spejle, hylder og i facader.

Floatglas kan kendes på den næsten perfekte overflade uden bøljer, blærer, urenheder eller andre optiske forstyrrelser.

Ved at opvarme blandt andet sand (59%), soda (18%), dolomit (15%) og kalksten (4%) til cirka 1600°C, kan komponenterne smeltes sammen til glas.
Floatglas løber fra smelteovnen ud over et cirka 1000°C varmt tinbad, hvor glasset langsomt afkøles. Den langsomme afkøling er med til at sikre, at der ikke opstår spændinger i glasset. Opstår der (for mange) spændinger, vil glasset ikke være til at efterbearbejde.

Når glasset er kølet ned, skæres det ud i tavler, som herefter kan distribueres ud til termorudeproducenter, glasleverandører mv. Glassene skæres normalt i målene 3210 x 6000 mm. Længere glas kan også fremstilles, men så bliver transporten udfordrende.

En floatglas linje producerer cirka 250.000 tons glas pr år. Det svarer nogenlunde til 25 millioner kvadratmeter 4 mm tykt floatglas.

Floatglas processen blev opfundet af Pilkington i 1950’erne og i dag produceres næsten alt planglas på floatglasværker.

Se også: