Hardcoated energiglas

De specielle hardcoatede enkeltlags energiglas kan anvendes til forsatsruder og koblede ruder.

Hardcoated glas fremstilles ved at påføre en metalbelægning til almindeligt floatglas. Ved at coate glasset får det en bedre isoleringsevne og det bliver derved til et såkaldt energiglas. Belægningen er så tynd, at den ikke har indvirkning på glassets tykkelse og den kan heller ikke ses med det blotte øje.

Hardcoatede energiglas skal anvendes sammen med et andet lag glas for at beskytte metalbelægningen på glasset mod støv og snavs. Derfor er de optimale til forsatsløsninger til gamle vinduer med enkeltlagsruder. En forsatsløsning lavet med coatede energiglas giver langt bedre isoleringsevne, end hvis den var lavet med almindeligt floatglas.

Hardcoatet energiglas kan forarbejdes og tilskæres som almindeligt glas. Belægningen har dog ikke lige så stor modstandskraft som glasset, så derfor skal der udvises særlig opmærksom ved håndtering og rengøring. Undgå at bruge metalredskaber som for eksempel barberblade og skrabere på belægningen.

Gode råd og vejledning

Få hjælp, gode råd og vejledning til dine glasprojekter – uanset om det handler om med skader, rengøring eller vedligehold.

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål eller behov for vejledning.

Skriv en mail til info@glarmesterlauget.dk eller ring til teknisk konsulent, Mikkel Thomsen, på tlf. 3698 6264.